Glædelig jul og godt nytår

Bestyrelsen i Mølledalen og Mølleagers Grundejerforening ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår.

Vi glæder os til at se mange af jer til festen den 11. jan., og har I ikke meldt jer til endnu kan I nemt nå det. Vi er allerede oppe på 49 ( 28 voksne + 21 børn ).

Udgivet i Arrangement | Kommentarer lukket til Glædelig jul og godt nytår

Invitation til nytårskomsammen lørdag d. 11. Januar

Grundejerforeningen inviterer til nytårskomsammen – en fest for både børn og voksne.  
 
Vi starter kl. 15:00 med eftermiddagskaffe, kagekonkurrence og sjov for de mindste 

Vær med i dysten om de gyldne kageruller! Medbring en kage til den fælles kagebuffet. Vi kårer den mest kreative kage og kagen med den bedste smag. 
Vi sørger for kaffe, the og aktiviteter til børnene. 

Fra kl. 18:00-?? er der fællesspisning og hygge 
Vi sørger for lækker mad til børn og voksne. Medbring drikkevarer til eget forbrug. 

Dato: Lørdag den 11. januar 
Tidspunkt: Kl. 15 – ?? 
Sted: Hjortshøj Forsamlingshus 
Senest tilmelding: Mandag den 25. november 

Det er gratis at deltage. 

Tilmeldingsseddel kan findes her og skal afleveres til Mølledalen 6, eller sendes til Marie

Vi glæder os til at se både børn og voksne til en hyggelig dag og aften 

Festglade hilsner fra bestyrelsen 

Udgivet i Arrangement | Kommentarer lukket til Invitation til nytårskomsammen lørdag d. 11. Januar

OBS!! Orientering om ændring i bestyrelsen

Kære Alle,
Følgende information er idag blevet omdelt i postkasserne.
———————–
Til orientering har vi ændret organiseringen i bestyrelsen. Mads Gädda Rasmussen, Mølleager 14, er trådt tilbage som bestyrelsesformand og har trukket sig fra bestyrelsen. 

Marie Mikkelsen, Mølledalen 6, har overtaget formandsposten og suppleant Leif Gregersen, Mølleager 19, er trådt ind i bestyrelsen. 

Husk: Vi holder generalforsamling tirsdag den 18. februar 2020. Indkaldelse følger. 

Den omdelte seddel kan også findes her: Informationsbrev og invitation til Nytårsfest

Mvh Bestyrelsen 

Udgivet i Arrangement | Kommentarer lukket til OBS!! Orientering om ændring i bestyrelsen